Menu_klikud

Bentax bygger nyt domicil


Den 1 november 2017 skal vi flytte ind i vores nye domicil i Svenstrup J. Fra at være en pløjemark 10 km syd for Aalborg, hvor vi i marts to første spadestik, vil vi her vise hvordan processen skrider frem.


Opdatering 27-06-2017

Det er ikke nemt, når man kaster sig ud i et stort nyt projekt – et projekt langt udenfor ens vante verden. Derfor har det da også krævet rigtig mange timers arbejde siden vi i marts tog første spadestik.

Siden da er der blevet flyttet 3.000 ton jord svarende til 15 blåhvaler eller 6 millioner pund kaffe. Jorden skal genbruges på den store grund hvor vi påtænker at lave en forhindrings-træningsbane/mountainbikebane, så vi også kan få vores daglige motion i vores nye omgivelser.

Sokkelen har også givet lidt udfordringer til betonfolkene. De har arbejdet på den i mange uger, og nu kan de endelig, pr. 1 juli melde første etape (kontordelen) klar, således elementerne kan sættes inden ferien. Alt i mens håndværkerne har travlt i Svenstrup er aktivitetsniveauet også ekstra højt på Tarmvej. Særligt indkøbsafdelingen har travlt med at vælge reolløsning til lageret, kontorinventar, belysning, gulvbelægning både ude og inde, køkkeninventar til kantinen osv. Osv. Jo, jo… Der bliver truffet mange beslutninger i Bentax for tiden.


Nyt kaffehus bygges i Aalborg

Tænk engang. Om 4 måneder står bygningen klar.

 
Varme til Bentax nye bygning

Varme skal der jo også til.

 
Kaffehusets sokkelsten sættes på plads

Der er langt hele vejen rundt.

Arbejdet er godt igang

Betonkanonerne har kørt i rutefart.

 
Bentax ser frem til det nye kaffehus

De glade drenge på sokkelholdet, Patrick og Benny


Projekt Kaffehus i Aalborg - Læs om Bentax byggeri

første-spadestik-Olivia,-Rene-og-Søren

Olivia og René tager det første spadestik

første-spadestik-søren-holder-tale

Søren holdt tale

første-spadestik-Daniel-laver-kaffe

Daniel stod for at brygge god kaffe til lejligheden 


Den 28. marts 2017 tog vi første spadestik til et nyt domicil med integreret oplevelsescenter, som skal give danskerne mulighed for at lære mere om den forjættede eliksir, som danner bundklang for både lange arbejdsdage og gode hyggestunder. 


Lokationen hedder stadig Nordjylland, men ambitionsniveauet er højt - og nationalt.


Mette fortæller:

“Vores nye domicil er et udtryk for den udvikling vi ser i branchen i disse år. Hvor kaffen tidligere var standardtilbehør og ikke genstand for nogen yderligere stillingtagen, er billedet i dag anderledes. Den gode kop kaffe er central i beværtningen; vi betaler gerne ekstra og opsøger de steder som forstår at binde kvalitet og oplevelse sammen.

Bentax’ nye hovedsæde bliver maskinrummet i vores forretning og centrum for vores aktiviteter. Her er salg, service, risteri, værksted og oplevelsescenter knyttet sammen. Vi udvikler naturligvis også fortsat vores afdeling i København og den landsdækkende service, men byggeriet i Svenstrup bliver både vores driftscenter og showpiece. De kunder vi håndterer i dag har en særlig størrelse og høje forventninger, med 2500 kvadratmeter imødekommer vi den forventede i vækst i virksomheden og har kapaciteten i orden.”


Kaffeskolen og risteriet bliver omdrejningspunktet i det nye domicil. Her kan grupper på op til 25 personer komme i lære som baristaer for en dag og både afprøve noget af verdens dyreste og mest eksklusive kaffeudstyr, men også lære hvordan de opgraderer den hurtige morgenkaffe. Konceptet ligner vinsmagning, hvor gæsterne lærer at smage forskel på de forskellige bønner, ristninger og tilberedelses metoder.


“Vi kan på under to timer øge folks viden om kaffe med op mod 100%. De fleste i dag går op i - og nyder - den gode kaffe, men ikke på en kvalificeret baggrund - den baggrund giver vi dem”.

Slutter Mette. 


FAKTA OM BYGGERIET

Det nye domicil bliver på 2.500 m2, som både giver plads til administration, et højlager med en loftshøjde på 6 m., værksted, samt et risteri, der kommer til at betyde helt frisk kaffe til de danske forbrugere. Kaffeskolen bliver hjertet i bygningen, hvor man vil tage imod gæster i professionel sammenhæng og uddanne baristaer, men også glade amatører i form af polterabender, teambuilding mv.


Adressen hedder Svenstrup Bane Allé (Planteskolens tidligere arealer). Der er forventet indflytning 1 november 2017.


Det lokale byggefirma Lund & Staun er hovedentreprenører på projektet, som opføres i samabejde med arkitekterne Arkinord og Erasmus & Partnere Rådgivende Ingeniører.



Vi byder dig således velkommen til en verden hvor det handler om kaffe.

BoenneHjerteEnd
Vil du vide mere? Tryk her - så hører du fra os, før end du har drukket din næste kop kaffe
bentax_logo_250
TARMVEJ 5 | DK 9220 AALBORG Ø | TLF. 9810 3210 | FAX 9810 3216
Banner_gul_99x32