Menu_klikud
Overskrift:

Bentax Risteri

Tilbage
Tekst:

Loring 35 kg kafferister

Hun hedder Betty og det var kærlighed ved første blik

-og hun er en 35 kg konvektions tromlerister med roterende køl.


Da Daniel, Lars og Søren for første gang besøgte the Factory Roast Lab på Refshaleøen var alle tre ret enige om, at det ikke kunne være andet end en Loring. Og sådan blev det. Til Host i Milano 2017 blev det endelige håndslag på aftalen så givet.


I begyndelsen af marts ankom den så endelig, og efter en lille uge kunne vi starte Betty op og riste de første grønne bønner.


Betty er meget miljøvenlig. I forhold til en række andre ristere på markedet, bruges der på en Loring rister op til 80% mindre brændsel, og derved er co2 udledningen reduceret markant. Risteren bruger naturgas til forbrænding.

Mange som har været nær et kafferisteri har måske lagt mærke til den ret markante duft af ristet korn, som kommer ud af skorstenen. Dette er ofte til gene for naboerne og ofte må der monteres et ekstra filter som filtrere partikler og lugt fra. Betty er så smart konstrueret, at cyklonen, som er varmekilde til risteren, ikke blot laver varmt luft til ristning af de grønne bønner, men har en funktion, som renser luften for partikler og lugt inden røgen sendes op i skorstenen.


Risteren kan betjenes helt manuelt, seminmanuelt og fuld automatisk.


Et rist kan være fra 7 til 35 kg og varer fra ca. 10 til 12 minutter alt efter hvor mørkt bønnerne skal ristes. Efter risteprocessen er overstået, køles bønnerne hurtigt i kølebakke med internt kølesystem.


Betty er ikke nogen let dame. Hun er lavet af rustfrit stål og vejer 953 kg. Til gengæld kan hun riste op til 233 ton bønner på et år (48 uger).


Her ved Bentax er det i første omgang Lars Nøhr og Daniel Hansen, som vil riste, og vi glæder os til at tilbyde vores kunder deres helt egen kaffe – hvis du skulle have lyst til at få produceret private label kaffe. 

bentax_logo_250
SVENSTRUP BANE ALLÉ 3 | DK 9230 SVENSTRUP J | TLF. 9810 3210 | FAX 9810 3216 
Banner_gul_99x32