Kun en begrænset del af prisen på kaffe, tilfalder kaffefarmeren. Langt den største værdiforøgelse sker hvor kaffen drikkes, og det er i høj grad i den vestlige verden.
Kaffens rejse fra jord til kop, er typisk lang og involverer en række fordyrende led i form af eksportører, distributører, importører, risterier, pakkerier og grossister. Alle sammen skal tjene på kaffen, og det gør slutproduktet dyrere og skaber afstand mellem forbruger og producent.
Et af de steder hvor Bentax kan gøre en forskel for at kaffefarmeren fløjter, er ved at handle så direkte med farmeren som muligt. Derved springes fordyrende led over og der skabes bedre vilkår for de mest sårbare og værdifulde i hele forsyningskæden: Kaffefarmeren og kaffeplukkerne.