close

Certificeret kaffe

Vores kaffe er nøje udvalgt med fokus på kvalitet, sporbarhed og ansvarlighed.

En stor del af vores kaffe er certificeret efter anerkendte tredjepartsverificerede standarder. I vores sortiment finder du kaffe, der er certificeret som Økologisk, Rainforest Alliance og/eller Fairtrade.

Alle tre certificeringsordninger bidrager til mere ansvarlige værdikæder. Certificeringerne stiller krav til blandt andet sporbarhed, miljøhensyn og sociale forhold i produktionen. Samtidig giver de sikkerhed for, at kaffen er produceret og håndteret under kontrollerede forhold gennem hele forsyningskæden.

Når du vælger certificeret kaffe fra Bentax, vælger du en kaffeoplevelse, hvor kvalitet og ansvarlighed går hånd i hånd. Alle certificerede produkter er tydeligt mærket med den certificeringsordning, de er godkendt under.

EU øko Certificeringer

EU's økologo

Fødevarer med EU’s økologilogo, er produceret samt kontrolleret efter retningslinjerne i EU’s økologiforordning. Siden 2010 har det været obligatorisk at anvende EU’s økologilogo på mærkningen af økologiske fødevarer, der færdigpakkes indenfor EU.

Certificeringer RA logo

Rainforest Alliance

Rainforest Alliance er en international nonprofit-organisation, der arbejder for at fremme mere bæredygtige landbrugspraksisser og bevare biodiversitet i truede økosystemer, især regnskove.
Læs mere på: rainforest-alliance.org

Øko logo DK Certificeringer

Ø-mærket

Ø-mærket indebærer en garanti for, at et økologisk produkt er underlagt regelmæssig tilsyn og kontrol af de danske myndigheder. De overvåger nøje jordbrug og virksomheder, der er involveret i produktion, forarbejdning, emballering og mærkning af økologiske varer i Danmark.

Fairtrade

Fairtrade mærket

Fairtrade-mærket er en international certificering, der hjælper forbrugere med at træffe ansvarlige valg. Mærket symboliserer samarbejdet mellem producenter og forbrugere og skaber større gennemsigtighed omkring produktets indhold og oprindelse.

IMG 0115

Økologisk & certificeret kaffe

85,6% af den kaffe vi rister er økologisk

Med et dybt sortiment af økologisk kaffe, undgår vi brugen af sprøjtemidler og reducerer anvendelsen af kemikalier i det sårbare økosystem, hvor kaffen gror. Dette er vigtigt for at bevare naturen og for at fremme et mere ansvarligt landbrug, med omtanke for miljøet.

Skovkaffe I Skov

Rainforest Alliance-certificering

People, Planet & Profit

Siden 2023 har vi været Rainforest Alliance-certificeret. Det betyder, at vi kan tilbyde vores kunder kaffe, som bærer Rainforest Alliance-certifikatet. Det er vores mål at øge andelen af Rainforest Alliance-certificeret kaffe, der ristes hos Bentax. I 2024 var 80% af de grønne bønner, vi indkøbte, Rainforest 
Alliance-certificeret.  

Grunden til, at vi har valgt Rainforest Alliance-certificeringen, skyldes de relativt høje krav til en certificering. Krav, som kræver tredjeparts audit, fuld sporbarhed og fokus, ikke kun på miljøet men også på mennesker.

Læs mere på www.ra.org

Rammer for indsats

Organisationen Rainforet Alliance bygger på tre søjler: People, Planet & Profit.

IMG 0222

People

- Arbejder på at sikre minimumsløn til arbejdere
- Fremmer ligestilling
- Sikrer, at der ikke er børnearbejde eller tvangsarbejde
- Forbedrer leveforholdene på kaffefarmene

farmer på arbejde (1)

Planet

- Implementerer klimasmarte produktionsmetoder
- Arbejder for at bevare biodiversitet og forhindre afskovning
- Reducerer brugen af pesticider

En mand på en kaffemark

Profit

- Skaber muligheder for at forhandle bedre priser
- Øger indtjeningen
- Øger modstandsdygtigheden over for klimaforandringer
- Skaber bedre investeringsmuligheder

Tilføj En Overskrift

Fairtrade mærket

Fairtrade - En forpligtelse for mere ansvarlig indkøb

Det kan være utroligt svært at gennemskue, hvordan selve kaffeproduktionen foregår og hvilke forhold, der er på de forskellige kaffefarme. Med en Fairtrade-certificering er vi sikre på, at der opretholdes en vis standard. Det giver ligeledes en vis sikkerhed for, at kaffebønderne får en fair betaling og støtte til sociale og miljømæssige projekter i deres lokalsamfund.

Med Fairtrade-certificeringen forpligter vi os til at arbejde endnu mere målrettet med ansvarlighed og omtanke for både mennesker og miljø.

arrow_upward_alt