De fleste Arabica-varianter trives bedst ved temperaturer mellem 18 og 23 °C og tåler ikke direkte sollys. Derfor blev de dyrket under skyggetræer, som beskytter kaffetræerne mod solen og hjælper med at bevare jordens fugtighed ved at lade deres faldne blade nedbrydes og tilføre næringsstoffer til jorden.


De sidste 50 år er der blevet udviklet nye hybrider af kaffesorter, der er mere modstandsdygtige over for direkte sollys og mere produktive. Dette har resulteret i, at mange kaffebønder har fældet deres skyggetræer og skiftet til kaffe der kan dyrkes som monokultur uden skygge.
I Mellemamerika blev der i 1970'erne fældet over 800.000 hektar skov for at plante disse nye sorter. Prisen for at dyrke kaffe som monokultur har været høj.
Kaffeproduktion som monokultur er alt andet end regenerativt. Jorden drænes for næringsstoffer, der opstår der let jorderosion, og biodiversiteten falder markant. Det ses blandt andet i Mellemamerika, hvor tabet at skyggetræer har medført et betydeligt fald i bestanden af trækfugle, da deres levesteder er blevet ødelagt.
I dag anslås det, at over 40% af verdens kaffe dyrkes i sol uden skyggetræer.

Skyggetræerne spiller en vigtig rolle i økosystemet ved at optage kvælstof og CO2, hvilket er essentielt i kampen mod klimaforandringer
Drivhusgasser som CO2 bidrager til klimaforandringer og temperaturstigninger på jorden. Træer optager CO2 og udånder ilt gennem fotosyntese, hvilket hjælper med at reducere drivhusgasser i atmosfæren. (Kilde: klimafonden.dk)
Skyggetræer hjælper også med at forebygge jorderosion og beskytter kaffebuskene mod ekstreme temperatursvingninger.
- Bevaring af biodiversitet
Kaffe dyrket under naturlig skygge bevarer den naturlige biodiversitet. Både fugle, insekter og andre dyrearter drager fordel af disse miljøer. - Mindre vand og gødning
Kaffe dyrket under skyggetræer kræver både mindre vand og gødning. Skyggetræernes blade hjælper med at holde på jordens fugtighed og tilfører næringsstoffer, når de nedbrydes. - Potentiel ekstra Indkomstkilde
Kaffefarmere kan få en ekstra fødevare- eller indkomstkilde fra skyggetræerne i form af frugt, planter eller tømmer. - Bedre kvalitet og smagsprofil
Kaffe, der dyrkes i skygge, gror langsommere, hvilket giver en bedre og mere kompleks smagsprofil.

Når man diskuterer hvordan man i fremtidens kan sikre en bæredygtig kaffeproduktion kan vi ikke undgå at diskuterer dyrkningsmetoderne.
Vi danskere, som er er et af verdens rigeste og tillige et af de folkefærd i verden, som drikker mest kaffe, vi bør vælge rigtigt.
Det rigtige valg er at sikre at kaffen dyrkes bæredygtigt og regenerativt. At vælge kaffe, som er dyrket med omtanke for både mennesker og miljø. Dette kommer både farmeren, naturen og os til gode.
Så, hvordan sikrer du dig, at kaffen du køber, er skovkaffe?
Svaret er simpelt – spørg dit kafferisteri. Et risteri der går op i god kaffekvalitet, vil også sætte en ære i at oplyse dig om kaffens oprindelse og hvordan den er dyrket.
Forfatter:
Mette Kaarsberg, Kaffespecialist.
8. juli 2024
Du kan læse mere her: Klimafonden.dk
Smithsonian’ National Zoo & Conservation Biology Institute: https://nationalzoo.si.edu/migratory-birds/ecological-benefits-shade-grown-coffee