Menu_klikud.png

CSR: Corporate Social Responsibility hos Bentax 

kaffe kollegaer croped

Vi tager ansvar

Hos Bentax er kaffe vores passion, men vi er ikke kun passioneret omkring slutresultatet i din kaffekop. Vi er mindst ligeså optaget af menneskene bag produktionen, globalt som lokalt, og vi arbejder målrettet mod at optimere bæredygtighed i vores dagligdag - uanset om det drejer sig om vores nærmiljø eller der hvor kaffen gror.


Hæderlighed, ordentlighed og faglighed er de værdier, som driver os i dagligdagen, og det er (netop) dem, der ligger bag de tanker og indsatser, vi gør os i forhold til begrebet CSR.


Det handler om mennesker

Den mest værdifulde og væsentligste sten i det fundament, som Bentax er bygget op omkring, er menneskerne. Virksomheden er familieejet, og kan derfor indgå i projekter, som er drevet af hjertet fremfor et enestående ønske om profitmaksimering.


I Bentax favner vi bredt. Vi ser det naturligt, at vores virksomhed kan rumme medarbejdere med særlige behov, og som måske har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi har et mål om, at der pr. tiende medarbejder i vores team ansættes en medarbejder på særlige vilkår. Et sådan mål stiller store krav til både ledere og medarbejdere. At skulle håndtere mange individuelle behov og hensyn tager tid, kræver fleksibilitet og rigtig god kommunikation. Vi er derfor stolte rigtig stolte af at opleve stor succes med at arbejde med socialt udsatte.  Når et menneske, som måske har haft det svært, oplever at lykkes i sit job og med sine opgaver, øges livskvaliteten og selvværdet for den enkelte. Når man omvendt som kollega er med til at gøre en forskel for en anden person, er det også både udviklende og motiverende. 

Resultatet er simpelt: Vi udvikler os sammen og sammen bliver vi bedre – det er win-win.


Det er ikke kun de medarbejdere, der er ansat i Bentax, som er vigtige for os. De mennesker der bor i vores nærmiljø, er ligeledes vigtige. Vi har udlagt et stort areal som grønt område, og tanken er, at dette område frit kan benyttes af Svenstrups borgere, lokale foreninger eller andre, som har brug for et stort grønt areal.


Vi er storsponsor i den lokale ishockey klub ”Aalborg Pirates”. Udover en stor professionel afdeling er klubben også hjemsted for en stor børne- og ungdomsafdeling. Her er vi stolte over at kunne lægge navn til Bentax Isarena.


300 px billede

Der hvor kaffen gror…

Vi arbejder med bæredygtige løsninger – ikke blot i Danmark, men også i samarbejde med vores leverandører af kaffe verden over. Hvert år tager vi derfor på kafferejser i høstperioden. Vi besøger farmene, kender bønderne, kender processerne, og taler med bønderne om, hvilke tanker de gør sig i forhold til vækstbetingelser, bæredygtighed og kaffeproduktion.


Når vi besøger farmene, sikrer vi, at råvarerne produceres skånsomt i forhold til bæredygtighed og brugen af kemi, og at alle certifikater i forhold til økologi er fyldestgørende. Via uddannelse og direkte samhandelbidrager vi til at styrke bøndernes indtjeningsmuligheder. Det vigtigt for os, at medarbejderne og deres familier har det godt – på trods af meget lav levestandard og lønniveau. Vi arbejder målrettet mod at sikre, at børnene har mulighed for at gå i skole, og at bøndernes arbejdsvilkår er ordentlige. I øjeblikket arbejder vi, i samarbejde med en lokal forening, om at lave et større støtteprojekt, der har til hensigt at støtte fx skoleprojekter eller tandlægebesøg i Guatemala.

300px-risteriEt grønt kafferisteri

Vores kafferisteri er grønt! Den helt nye Loring kafferister bruger op til 80% mindre gas end traditionelle ristere, hvilket gør den til en af de mest miljøvenlige på markedet. Risteren recirkulerer den varme luft, hvorfor den bruger mindre gas, og den eliminerer røg og partikler i cyklonen, som genbruges til kompost.


Emballagen som kaffen pakkes i, er også grøn. Vores kaffeposer er 100% CO2-neutrale og 100% aluminiumsfrie. Filmen, som bruges på poserne, er high barriere økovenlig og affaldssorteres til plastik.

Vi arbejder løbende på at optimere bæredygtigheden yderligere. Næste projekt bliver at overtale vores kunder til at købe kaffe i større poser, som derved yderligere kan reducere emballagebruget og transportbelastningen.


Der er ingen planet B

Vi vil gerne medvirke til at skabe en verden, som vi trygt kan efterlade til de næste generationer. Vi er startet på en grøn rejse, men der er stadig masser at tage fat på.


Vores domicil i Svenstrup er et energivenligt hus, der via sensorer regulerer strøm, vand og el, og vi er netop i gang med at etablere et større affaldssorteringssystem og en omfattende affaldspolitik. Materialer og emballager skal genbruges og sorteres og madspild skal undgås. Vores affaldspolitik er en proces – vi er ved at klarlægge, hvor detaljeret affald mm. skal sorteres.


Vi vil kompostere kaffegrums og alt organisk affald, og vi forære kaffesække til organisationer, der kan genbruge dem og/eller sælge dem. Alt salg af kaffesække på www.homebarista.dk doneres til bæredygtige formål i kaffeplantagerne.


I Bentax bruger vi meget transport. Den daglige drift er helt afhængig af et stort team af folk på landevejene – sælgere, serviceteknikere og fragtmænd – og det er en oplagt mulighed for at reducere miljøbelastningen. Kørselsmønstre, energiforbrug mv. er alle områder, som vi indenfor nær fremtid vil kaste os over.


Vi vil være en klimatosset virksomhed

Vi har mange idéer og nye tiltag, der skal implementeres i forhold til CSR. Som virksomhed har vi et stort ansvar for at gøre noget aktivt, og vi arbejder derfor hverdag målrettet mod at opfylde FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.  


bentax_logo_250

Svenstrup Bane Alle 3 | DK 9230 Svenstrup J | TLF. 9810 3210

Kontrol Rapport
flogo-RGB-HEX-Blk-58
In-Black-34px-R

Cookie


Vi bruger cookies til vores statistikker for løbende at forbedre hjemmesiden for vores brugere. Du kan læse mere om vores cookie politik her i vores Privatlivsbeskyttelsespolitik

OK