close

Bentax på søen

Fjordline
quote

Allerede da aftalen med Bentax blev lavet, var vi, fra driften med på råd. Vi sad med ved bordet, da maskinerne blev valgt, og de passer rigtig godt til vores behov. Bentax leverer en super god service. Teknikerne kommer hurtigt, når vi har brug for dem, og det er et ekstra plus, at de ved hvilke udfordringer, der kan være med installationer på et skib. Det er professionelt! Vi er rigtige glade for at vores kaffeløsning samlet ved en leverandør og Jeg kan kun anbefale Bentax til andre.

Morten Bo Poulsen
Business Manager Onboard Services
Fjord FSTR

Færgerederiet Fjord Line er en sand succeshistorie. Siden starten af 1993 er virksomheden vokset, så de i dag kan kalde sig Norges næststørste færgerederi. 

En del af succesen kan tillægges en flåde af nye og moderne skibe, hvor gæsterne tilbydes lækre omgivelser og god service – herunder en god kop kaffe på rejsen.

Bentax har mange års erfaring i at levere kaffeløsninger til færger og skibe. Dette stiller store krav til udstyrsvalget og den service, der skal udføres.

Udstyret skal være egnet til maritim installation. Installationer hvor udstyret udsættes for ryk og turbulens fra bølger og bevægelse. Udstyret skal være robust konstrueret og kunne fastmonteres. Det kræver et ekstraordinært højt niveau af driftssikkerhed, da der kan gå mange timer, inden en tekniker kan komme ombord for at udbedre et nedbrud.

At udføre teknisk service på en færge i drift stiller store krav til koordinering og teknikerens formåen. Opgaven skal typisk løses indenfor det ganske korte tidsrum, hvor færgen er i havn. De rette reservedele skal være ved hånden, og teknikeren skal stå klar på kajen, når færgen anduver.

At være total kaffeleverandør til Fjord Line holder os skarpe. Fjord Line er en ambitiøs parter, som ønsker at give gæsterne den bedst mulige oplevelse - også på kaffen. Vi er stolte af at være med på Fjord Lines rejse.  

arrow_upward