close

Guide

Guide: Kalita Wave

Kalita Wave er en japansk bryggemetode til kaffe, der er kendt for sin flade bund og bølgede filtre, som giver en ensartet og kontroleret bryggeproces. Metoden resulterer i en smagfuld kop kaffe med en ren og klar smag.

I denne guide finder du fem nemme skridt, der guider dig igennem hvordan man brygger kaffe med Kalita Wave.

Bentax Coffee Table Book2262

Sådan gør du:

  • Ratio: 6:100 g
  • Vandtemperatur: Ca. 92-94 grader
  • Formaling: Som fint salt
  • Tid:2 3/4 -3 minutter
Trin 1

Placér filteret i din Kalita Wave og stil den på en kande eller kop. Start med at skylle med det varme vand. Herved varmes kanden op og eventuelle klorrester fra filteret fjernes. Vandet i kanden hældes ud.

Trin 2


Kanden, Kalita og filter placeres på vægten som nulstilles. Vej den mængde bønner op der passer til det antal kopper du vil bruge. F.eks. 30 gram bønner til 1/2 liter kaffe (500 g) og hæld det i filteret.

Trin 3


Hæld i en tynd stråle 10-20% af vandet jævnt ud over bønnerne. Vær omhyggelig med at fordele vandet helt jævnt over kaffen så alt kaffe er vædet. Lad nu kaffen blomstre op (bloome) i ca. 30 sekunder. 
 

Trin 4

Når bønnerne har bloomet i 30 sekunder, hælder du med bløde, cirkulære bevægelser igen vand over bønnerne. Når det er løbet igennem, hælder du løbende små mængder vand i, til du har ramt den mængde vand som passer til mængden af bønner. 

Trin 5


Fra vandet første gang rammer kaffen til alt vandet er løbet igennem filteret, bør der ikke gå mere end 2 3/4 - 3 minutter. Hvis det går hurtigere end det, formaler du lidt finere næste gang. tager det længere tid, formaler du grovere. 

Andre guides

Se alle guides
arrow_upward_alt